søndag den 3. oktober 2010

En trist dag!

Det er mærkeligt at skrive om men stadig en dag der er et minde værdigt. Morfar er nu død efter en kort periode hvor kræften overtog. Han blev begravet i fredags i Brøndbyøsterkirke. Dagen var klar og kold med sol og blæst og meget smuk. Selve kirkeprædiken gik fint. Der var mange mennesker mødt op og lå mange flotte blomster både i gangen og på kisten. Der var lidt forvirring med et vers der manglede i den første salme men ellers var det nogle gode salmer der var valgt ud og nogle gode ting præsten fik sagt om morfar. Vi fulgte kisten ud af kirken. Malenes lyserøde rose nåede lige at komme med på kisten og den var det sidste man kunne ane gennem ruden da bilen kørte væk. Resten af blomsterne blev senere kørt hen på de ukendtes grav som vi besøgte inden vi tog hjem til mormor. Efter kirken tog hen til hotellet i Glostrup hvor vi fik gravad laks på lækkert franskbrød med dilddressing, vin, øl og sodavand. Vi sad ved runde hvide borde, blandet unge og ældre. Min onkel holdt en tale som rørte os meget da han normalt er så cool og smart, men her var meget påvirket og havde meget grødet stemme. Da min mormor sagde han skulle råbe højere prøvede han også at være sjov med at det jo sker i sådanne situationer at stemmen bliver grødkvalt. Han fortalte om hvordan morfar altid har ønsket sig en stor familie da han selv kom fra en familie på tre. Det har jeg egentlig aldrig tænkt videre over, at morfar har været glad for familien. Nu bliver jeg glad når jeg tænker tilbage på alle de gange hvor hele famiien har været samlet hjemme hos dem, rundt om deres spisebord med morfar for bordenden. Så har han rigtig siddet og været glad for sin samlede familien. Han har opnået mange ting i livet. Været kulturel, belært og rejsende. Han fandt sin livs kærlighed i mormor og fik to dejlige døtre og en søn han har været meget stolt af. Samtidig har han nået at se at alle os børnebørn nok skal blive til noget i livet og han nåede ikke at blive gammel og afhængig, men døde inden det blev alt for slemt for ham. Alt i alt har det nok være det bedste for ham når det nu skulle ske. Nu skal vi bare sørge for at holde familien samlet og holde dejlige mormor med selskab selvom hun nu nok skal klare sig med alle de venner og bekendte hun har.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar