Nå men..Malene var så SMUK og yndig da hun dansede balletgymnastik til levende klavermusik. Hun bliver jo trænet af Kit Kruse, en dame på 82, som stadig kan gå i spagat. Fantastisk. Malene er virkelig glad for det hold som hun træner med hver onsdag og også nogengange fredag. Hun vil også tage sommerholdet med Kit og overvejer at tage bollywood sammen med mig eller funky jazz som også havde en smuk dans til opvisningen med paraplyer. :) Lasse og jeg blev dog nødt til at smutte før da vi skulle køre med hans storebror til deres farbrors 50-års fødselsdag i Fakse Lade Plads. Storebroderen Kenneth har lige fået ny bil - en meget turkisblå en af slagsen - og det var rigtig fedt at vi kunne køre med ham til FLP. Fødselsdagsarrangementet var okay, men også et af dem der hvor man ikke rigtig laver andet end at vente på man kan tillade sig at tage hjem. Desværre. Der var god gammeldags mad, buffet, og chokolade og vin ad libetum. Hen mod den sen aftenstund var Lasses fætter Matthias også meget underholdende idet han havde fået et par øller for meget.
I løbet af aftenen får jeg så en besked fra min bror, Toke, hvor han spørger om jeg har snakket med mor? Da jeg svarer nej skriver han lidt efter at det er fordi Bedste muligvis har haft en hjerneblødning eller blodprop i hovedet. Lidt efter ringer min mor som kan sætte mig lidt bedre ind i sagerne: Toke, som var på besøg hos bedste, havde ikke kunne få fat i sine venner i Århus, som han skulle i byen med og derfor var han blevet hos Bedste lørdag med. Efter aftensmad ville han så gå en tur til Ans for at købe cigaretter. Efter en lille time kommer han tilbage hvor Bedste sidder i sin stol og ikke er til at få kontakt med. Toke kan godt se der er noget galt så han trykker på plejehjælpsnødknappen, men synes ikke der sker noget. Derefter ringer han til både 112 og vores kusine, Louise, som bor tæt på. Min kusine og hendes kæreste kommer før ambulancen og finder Toke dybt rystet. Ambulancen kommer og de får Bedste afsted til hospitalet, hvor vi senere finder ud af at hun har haft en lille blodprop. Hun vågner senere og kan heldigvis huske hvad de havde fået til aftensmad så historien ender godt. :)
Her er hun så. Min dejlige Bedste. Dagen efter fødselsdagsfesten hyggedovnede vi hjemme i Fakse Lade Plads. Vejret var godt så vi skulle da selvfølgelig ud og hoppe lidt på deres enorme trampolin. Det er ikke bare sådan en almindelig en som alle efterhånden har, det er en enorm en, noget med 20 m i diameter tror jeg. Vi var ellers efterhånden ved at være trætte men tog lige en sidste fangeleg rundt, Mie, Lasse og jeg (Jeg var den mest forsitige). Så lige pludselig falder jeg forkert ned på min fod og det gør sindsygt ondt. Jeg har aldrig prøvet at forstuve noget før, så tror forskrækkelsen gjorde mig mere bange end selve smerten egentligt. Jeg lå ihvertfald og var helt væk i lidt tid med deres forvirrede hund hoppende omkring da den følte sig udenfor. Efter noget tid kommer jeg ligesom mere til mig selv og Lasse bærer mig (rigtig sødt og romantisk) fra trampolinen over til en udendørs bænk. Her sidder jeg lidt og får noget vand, men pludselig bliver jeg meget svimmel og føler jeg skal besvime så Lasse hjælper mig ned på jorden. Her ligger jeg så da Lasses mor og Kenneth kommer hjem. Pinligt. Følte mig nok lidt pjevset da Mie før har haft forstuvede led uden at være så hyklerisk. Men det skal også siges at det har været en slem forstuvning.
Jeg bliver hjulpet ind i stuen hvor jeg får lov at sidde i den grønne lænestol med is på foden. Den hæver gevaldigt og jeg kan ikke rigtig forholde mig til foden. Her sidder vi så og slapper af de næste 4-5 timer, inklusiv frokost i spisestuen og "Danser med ulve" med Kevin Costner. Filmen gjorde at kl. blev syv inden vi vendte hjemad mod KBH igen. Det var jeg lidt irriteret over da jeg kunne mærke jeg blev lidt stresset over udsigten til en nat på skadestuen. Vi havde fundet ud af det ville være smartest hvis Lasse og mig blev sat af på skadestuen på Amager så kunne Kenneth køre hjem til sig selv. Det er lidt sjovt at ankomme til en skadestue som humpende. En skadestue er på en måde et spændende sted fordi der kan være så mange skader der samles i et venteværelse. Man kan heller ikke lade være med at tænke på at man burde blive kaldt ind alt efter skadens omfang. Da jeg humpede rundt foreslår sekretæren at vi tog en kørestol og så kørte Lasse mig rundt. Var også meget skægt at være afhængig af ham og dejligt han tog sig af mig..:). Vi fik at vide at der nok var en 3-timers ventetid, men da vi så rigtig havde fået sat os til rette med slik fra en automat, blev vi kaldt alligevel kaldt ind selvom der kun var gået 10 min. Min fod var ret hævet og stor så lægen sendte mig til røntgen. Så ventede vi lidt tid igen og så skulle jeg ned i kælderen og have taget røntgen hos en som ikke var så god til dansk. Han startede med at sige det ville gøre lidt ondt, men han mente heldigvis kun de positioner som benet skulle ligge i og ikke selve røntgenfotograferingen. Efter lidt tid havde de kigget lidt på billederne og anklen var heldigvis ikke brækket så jeg fik støttebind på, to støttekrykker, panodiler og iprener og så sendt hjem. FØJ HVOR ER DET HÅRDT AT GÅ MED KRYKKER. Jeg skulle bare ud fra skadestuen og ud på vejen før jeg var helt færdig. Så Lasse overtalte mig til at tage en taxi hjem og det var helt sikkert ikke spildte penge. Da vi kom hjem var Malene og kæreste K. der og ikke specielt i det bedste humør da de skulle til at sige farvel. De havde spist risengrød som Lasse og jeg så kunne få lidt af. Nam nam. Dagen efter havde jeg heldigvis fri til at slappe af inden den eksamensopaveskriveugen i KLM startede.
