søndag den 30. maj 2010

Endnu en dag!!

Stakkels Malene..I dag skal hun trække sin ugeopave i sprog hvor hun skal lave en genetisk af en eller to tekster..Håber hun trækker noget godt som hun kan overskue. Hun har virkelig travlt for tiden...Nu har hun denne her uge til at skrive en opgave på 8 sider der skal afleveres fredag..så går der lidt mere end en uge og så skal hun op i sprog mundtlig eksamen og så ugen efter medie. Der er hele tiden blevet rykket rundt på datoerne, så de studerende har ikke kunnet lave en ordentlig læseplan. Det er for dårligt og håber de gør noget ud af at klage som nogen har snakket om.

Jeg er også ved at være ret stresset over min eksamen. Skal jo til Århus næste weekend så har kun lidt af i dag, i morgen, torsdag og næste tirsdag til at forberede mig. Håber det går. Springer hele tiden frem og tilbage mellem at tænke at jeg ikke behøver læse så meget og så at jeg virkelig burde læse alt. :( Håber det går..eller det SKAL nok gå...Plejer det at gøre..men vil jo også gerne imponere lidt..må vel bare smile en masse og lade som om jeg er total cool...

Grå dag!!

Det er gråt både ude og inde. Jeg kan ikke tage mig sammen til at begynde eksamensforberedelsen. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og har ikke den store motivation for det lige pt. Tror min dag i dag bliver en stor portion overspringshandlinger og lidt forberedelse til eksamensforberedelsen og så vil jeg lave en lækker tortelliniret til i aften når Malene kommer hjem. Hun har været i Odense til housewarming. Tortellinierne er nogen vi fik af hendes mor da hun var her. Da hun godt vidste at det står lidt trængt til med madbudgettet for tiden, var hun ude og handle en masse lækre ting ind til os. Så nu bugner vores skabe, køleskab og fryser igen med alt fra frosne ærter til hørfrø, riskiks og flåede tomater. Lækkert. Det er godt med mødre. :) Vi aftalte også med hende at vi burde lave en mødredattertur snart med Malene og mig og så vores to dejlige mødre. Kunne være så hyggeligt. Nå men nu overspringshandler jeg igen, må videre med min læseplan.

lørdag den 29. maj 2010

Ønskeliste!!

Hvad jeg ønsker mig lige nu, hvis jeg bare havde pengene:

- Spejlrefleks digital kamera

- Ny bedre fungerende bærbar PC



- Mobiltelefon - helst ny sony ericsson der rummer smart kalender og kontaktbog


- Penge til ny kommode og hylder til mit værelse
Og til lejligheden ønsker vi os to senge som kan gå for en slags hjørnesofa i stuen og en bordopvaskemaskine så vi kan få en vaskemaskine istedet for vores nuværende opvasker.

Uge uden eksamenslæsning...:(

Jeg havde egentlig regnet med at jeg ville nå i gang med eksamenslæsningen i denne uge. Nu er det fredag og har ikke engang kigget på læsepensum. Synes også lige pludselig man skal så mange ting og samtidig er jeg meget træt for tiden. Mandag var dagen efter personalefesten. Der havde jeg ellers tænkt mig at få ryddet op, men kom til at se fjernsyn det meste af dagen og vi grillede til frokost, Malene,K. og mig, flansksteaks fra Fakta og pølser. Mmm. K.. Tirsdag fik jeg endelig taget mig sammen og ryddet op og gjort rent på mit værelse, i gangen og i stuen. Det var skønt. Nu mangler vi bare køkken og badeværelse, men det kan jeg slet ikke overskue at gå i gang med.

Tirsdagaften var samtidig den aften hvor Malene og jeg besluttede at benytte os af Holmbladsgades nye running sushi sted, Oyisi, som havde åbningstilbud på 30%. Det vil sige vi kunne få alt hvad vi kunne spise for 120 kr. (Normalpris i hverdagene 178,-) Vi mødtes først halv syv og der var der alleredetoal proppet så vi var lige ved at bestille takeaway, da vi fik os presset ind et sted hvor to damer havde siddet. Hold da op hvor spiste vi meget sushi. Ihvertfald 25 stykker. Vi ville dele en fadøl, men fik en stor classic hver, så vi blev godt proppede. Men det var rigtig lækkert. Der var ikke så mange insideout men der var masser af lækker hvidfisknigiri. :)
Onsdag var jo så dagen hvor jeg skulle ses med mor på fisketorvet. Da vi var ude og shoppe med Anna, måtte jeg jo gå for at tage på arbejde, så mor inviterede mig med onsdag i stedet. Vi mødtes foran Kong Kaffe, men tog over til cafebageren hvor vi startede dagen med rundstykker, pålæg, kanelsnegl og kaffe. Var rigtig hyggeligt bare at sidde og snakke. Bagefter tog vi lidt rundt for at kigge tøj og sådan. Jeg fik købt et vægur i Bahne på tilbud og flere stykker tøj. Prikket kjole, lilla-blå nederdel, sorte posebukser, fede shorts og en stribet kjole/top. Vi spiste også en toast før vi skiltes. Mor skulle på arbejde og jeg skulle til Lines fødsesdag på Østerbro. Line havde inviteret til lagkage,hjemmebagte boller og kakao i hendes nye lejlighed. Hold da op den er flot og kæmpe stor. Med højt til loftet og høje døre og smukt mønster i loftet. IIh..så får man lyst til at ordne sin egen lejlighed igen.

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og Trine og jeg blev lidt tid efter alle andre var gået. Tog først hjem omkring halv ni tiden. Da jeg kom hjem havde Malene og hendes mor spist. Så jeg tog lidt amagergryde for mig selv og bagefter spiste vi jordbærgrød sammen til dessert.

Torsdag skulle jeg med nogle fra holdet ind og se "Armadrillo", en dokumentar om soldaterne i Afghanistan. Den var ret voldsom og virkelig godt skruet sammen scenisk. Efter biografen skulle jeg direkte til åben guidning.

søndag den 23. maj 2010

Girls Night Out!!!

Vi skulle mødes på Østerbro hos Nicole som bor på præcis samme gade som Lasse. Det var fantastisk godt vejr at cykle afsted i, der omkring kl. 17:40. Solen skinnede og der var masser af folk på gaderne. Jeg mødtes med Trine ved Holmbladsgade og vi cyklede videre og mødtes med Lisa ved søerne. Derfra kørte vi af en vej jeg ikke kendte op til panuminstitutttet hvor jeg kendte vejen fra. Det vil sige at jeg altid har kørt en omvej når jeg har skullet hjem til Lasse.

Da vi ankom vi ankom hos Nicole gik der ikke lang tid før vi fik bestilt sushi fra z-sushi. 104 stykker til 898,-. Det var ikke det bedste egentlig, men ret fedt fordi vi fik sådan et kæmpe fad og hapse fra. Hyggeligt. Flere af os drak hvidvin til. Så sad vi bare og snakkede og AnneMette stylede. Jennie fik krøller på sådan en -vend-glathjernet-180-grader-måde hvilket gav super flotte krøller. Nini fik også krøller af Nicole og jeg fik glattet hår af Line. Blev faktisk meget pænt. Desværre faldt en del piger fra i løbet af aftenen. Jennie fik ondt i maven, AnneMette havde lidt kærestersorger, Lisa skulle tidligt op og Christine hun tog metroen videre hjem i stedet for at stå af på Nørreport. Typisk. Men indtil da var det nu alligevel vældig hyggeligt med "jeg har aldrig leg" hvor vi fandt ud af at Christine flere gange har været sammen med Emil fra vores hold og én gang med Anders fra hold 6.


Vi startede på Francis Pony, på Gråbrødre Torv, hvor Emil, Mads og en ven joinede os. Der var happy hour indtil kl. 12 så vi kunne få, pænt stærke, drinks til ens pris 60 kr. Det var meget fint bortset fra at jeg endte med at betale for både Lizette og Emils også så de skylder mig i alt lige 90 kr. og det er irriterende når jeg ikke ser dem igen foreløbigt. Da vi gerne ville videre og danse forslog Emil kulørbar og da jeg ikke kendte stedet så godt tog vi derhen. Det er bare ikke mig. Musikken er nedern og menneskerne er nedern da de alle ligner sådan nogle rigtig forstadsmennesker fra Glostrup og de unge mødre. Desværre ville jeg jo gerne med ind og danse så jeg betalte 80 ialt for indgang og garderobe. Lizette og Nini var kloge og satte sig udenfor i stolene i stedet, foran Den Røse Baron. Jeg var også kun lige inde og vende til en enkelt dans før jeg satte mig ud igen. Men så sad vi også rigtigt og hyggede indtil kl. 04 eller sådan. Da vi skulle hjem kunne Nini ikke huske hvor hun havde sat sin cykel..stakkel..håber hun har fundet den...Trine og mig kørte hjem til Amager sammen..Vejret var stadig lækkert og det var ved at blive lyst. God aften. :)

lørdag den 22. maj 2010

Færdig med opgave og færdig med metro!!

Dejligt...Opgaven blev færdig i går..i går morges for at være mere præcis..Manglede lige de sidste små ting som litteraturliste, indledning og noter før den var helt klar..så sov "længe" til halv otte og stod så op for at ordne de ting...Samtidig lavede Malene bygkernegrød til os som vi gerne har villet prøve noget tid...og det smagte rigtig godt..der var bid i..Men jeg kom så afsted omkring 11.00 og pga. metrofejl, igen igen, nåede jeg lige at blive lidt stresset over om jeg nu ku nå at aflevere inden kl. 12. Men nåede det heldigvis...Da jeg kom sad der, selvfølgelig, en del fra mit hold og hyggede ude ved træbordet i gården. Så jeg skyndte mig op med opgaven og ud til dem. Det var rigtig hyggeligt lige at sidde og få en øl og snakke opgaveugen igennem. Da jeg så ville tage hjem gik metroen selvfølgelig ikke. Jeg handlede så og kom tilbage. Den gik stadig ikke. Jeg gik så ud og tjekkede busser foran centret og gik så tilbage. Den gik stadig ikke. Så besluttede jeg mig i stedet for at tage 2A fra Godthåbsvej som var sindssyg varm. Det tog en time i alt at komme hjem fra skole. Så nu er jeg færdig med opgave og snart meget færdig med metro.

Da jeg kom hjem fik jeg tilgengæld spist en god frokost nede i gårdhaven hvor Malene joinede og læste lidt eksamensforberende. Fik ondt i hovedet og følte mig ikke særlig oplagt til Girls Night Out, men det hjælper altid at høre noget god musik og prøve tøj - så bliver man klar til fest..:) Jeg tog mine nye shorts på udover Malenes smukke bodystocking og så den "runde" sorte cardigan og sorte strømpesokker..Blev ret fint...Planen var at låne AnneMettes glattejern og så glatte hår.

torsdag den 20. maj 2010

Overspringshandling førte til GOD frokost!!

Overspringshandling/Pause: Ned og handle i føtex sammen med Malene, blandt andet lidt til frokost da vi kun havde en cherrytomat og lidt leverpostej tilbage. Men men. Når Malene og Ditte handler sammen forkæler vi lidt for hurtigt os selv. Vi endte ud med at købe (Udover de nødvendige ting som fx grøntsager, frugt og mælk): Riberhusost på tilbud til 48 kr, lækker sportsmüslibar til 15 kr, to små stykker lakseroulader til 15 kr, fiskefrikadeller til 35 kr, remoulade, bygkerner til grød, figenpålæg og usprøjtede citroner. Tsk tsk. Med alle de andre varer kom vi helt op på 279 kr. Scheisse. Men det var en FANTASTISK frokost: Lækker lakseroulamad med avokado og citron, mormors hjemmelavede leverpostej med agurk og lun fiskedunse med remoulade og citron. Dejligt.

Solen skinner så dejligt udenfor og vi kan høre musik fra Amagerbio. Derfor har jeg lige printet en kladde ud af min opgave og så går ellers ned og slikker sol i gården mens vi arbejder.

onsdag den 19. maj 2010

Evt. nyt cafejob i sigte??

Åh hvor kunne det være rart....

Jeg har for det meste arbejdet i servicebranchen. Først Silvan, så grillbar/kantine, Cafe Tiffany i Lyngbycentret og så sparkøbmanden i Ejby. Jeg elsker at arbejde på cafe, det kan jeg finde ud af. Jeg kan ikke finde ud af at arbejde med fisk. Jeg kan rigtig godt lide at sælge det, men jeg kan ikke svare på spørgsmål om det, har ikke smagt halvdelen af vores sortiment og kan slet slet ikke finde ud af at filetere fisk. Det sidste resulterer i at jeg stadig er meget afhængig af mine medarbejdere og alt i alt føler jeg mig ikke særlig god til mit arbejde. Jeg smiler dog og elsker glade kunder og elsker at få dem til at føle sig godt behandlet, så et fedt servicejob, det er fiskebutikken dog.

I går var jeg så nede på Sundby bibliotek sammen med Trine for at skrive opgave. Det er et hyggeligt lille bibliotek med egen cafe. Selvom jeg er ret overbevist om at man godt må snakke der hvor vi sad, i voksenafdelingen, var der alligevel en mand der sagde at vi hellere måtte dæmpe os lidt. Overvejede at sige at der er en læsesal han kunne sætte sig op i, men han var sød og rar så vi respekterede hans ønske og dæmpede vores stemmer. Det er dog svært at diskutere en tekst på den måde så vi ville lige tage en kaffe i solen. Det var så åbenbart/heldigvis cafeejeren selv der stod bag disken og da vi stod og brokkede os lidt over vores nuværende arbejde tilbød han at vi bare kunne komme og arbejde for ham. Først grinte vi lidt, men blev allgievel interesseret og spurgte lidt ind til det. Det endte med at han spurgte om jeg kunne komme på prøve i dag, men det kan jeg jo ikke, men han fik mit nummer. Kunne godt forestille mig at det nummer bliver væk eller han glemmer det, men så vil jeg selv gøre en indsats og ringe derned for at høre om der kunne være et sommerjob til mig. Et sommerjob ville være godt for er overbevist om at det nok kunne blive forlænget når de har set mine kvalificerede cafeskills... :)

Det er en rigtig hyggelig cafe med et bredt og lækkert menukort med både sandwiches, salater, tapas, brunch, kaffe, kage, smoothies og milkshake. De har fået 4/5 kaffekopper af Politikken, hvilket er super godt. Deres kendetegn er deres udendørsareal hvor der er fred og ro og en overdækket terrasse og deres lækre cremede latter. Det er lige mig. :D

Vente vente

Så gjorde Ditte igen. Kvajede sig lidt. Det kører for mig for tiden. I går aftalte Trine og jeg at mødes på Den Sorte Diamant for at skrive opgave. Senere forslog jeg så at vi mødtes på Sundby bibliotek som er tættere på og mere roligt. Vi kunne jo stadig mødes kl. 9. Nu har hun så lige skrevet at de først åbner kl. 10 så nu spilder vi en time på bare at vente. Det er da også mærkeligt at et bibliotek der lægger op til at være et studiebibiliotek først åbner så sent. Øv. Men sådan er det. Håber at vi får en masse fra hånden i dag. Malene er også på KUA for at forberede sig til den kommende meget stramme eksamensperiode hun har i vente. Håber - når vi mødes i aften til tomatsovs og spaghetti (som er det vores økonomi kan klare lige nu) - at vi begge føler os tilfredse med vores arbejdsindsats.

tirsdag den 18. maj 2010

På den igen....

Puha..Så er vi på den igen. I går blev vores indstillingsopgave i dansk lagt ud på vores studiehjemmeside. Vi skal skrive 6-10 sider inden fredag. Jeg har valgt opgave 1 (Ud af to) som skal tage udgangspunkt i Pigen uden arme af Oscar K. (I virkeligheden hedder forfatteren Ole Dalgaard, men han bruger sin hunds navn som pseudonym). Det er en rigtig sød historie som dog ender meget overraskende så den skal lige tænkes godt igennem. Heldigvis lægger den medfølgende lærervejledning op til at det er vigtigt at alle tolkninger kan være mulige og derfor tror jeg at jeg vil tolke historien meget åbent. :)

Jeg har været lidt forvirret siden jeg kom hjem fra Ejby i søndags. I går brugte jeg rigtig meget tid ude på CBS og i Frederiksbergcentret. Jeg skulle hente en bog, som jeg skal bruge til arbejdet med opgaven, men den var der ikke. Måske ville der komme flere senere så jeg ventede i centret et godt stykke tid. HELDIGVIS kom der flere og jeg kunne tage hjem med min At vurdere lærermidler i dansk. Malene og jeg havde om morgenen aftalt at vi ville bruge vores filmgavekort til at se An Education samme aften. Lige inden vi skal afsted ringer Vigdis - om hvorfor jeg ikke mødte op på arbejde? PINLIGT. Havde fuldstændig glemt alt om det. Tror det er fordi jeg har været hjemme i noget tid, men så også fordi vi ikke går i skole og derfor ikke har den samme hverdagsrutine som før. Fik rigtig dårlig samvittighed, men fik skrevet en god begrundende sms til Louise som det var gået ud over. Tog så en ekstra (straf)vagt i dag. Jeg kom selvfølgelig for sent pga. at metroen ikke kørte så jeg måtte cykle derhen. Har jo stadig en halvforstuvet fod så synes jeg har ofret mig godt..:)






An Education: Både Malene og jeg blev en smule skuyffet. Det var en meget simpel historie hvor man ret hurtigt kunne gætte filmens retning og budskab, hvis man kan kalde det det. Det gode var at man jo altid elsker historien om en grim ælling der bliver en svane hvilket næsten sker i filmen: En ung kedelig pige der bliver forvandlet til en smuk fransk dame. Dejligt.

A+A

UUhhhh..Min lillesøster er ved at blive kæreste med en der hedder Alexander < 3....Det er så sødt..Selvfølgelig håber man på at finde en sød fyr når man starter på efterskole..Men tror hun næsten havde "opgivet håbet"...indtil Alexander kom ind i billedet...Jeg får ofte lige en opdaterende besked om hvordan det går og råder og guider hende for det har også været en svær proces...Han startede nemlig skoleåret ud med at kysse lidt med en pige der skulle vise sig at blive Annas bedste veninde. Så der har selvfølgelig været lidt trekantsdrama og Anna har ligefrem sagt at hun så ville droppe ham, men nu er veninden mere forstående og de har "fået lov" til at fortsætte...Det er fantastisk..Anna virker meget glad for ham allerede....:)

lørdag den 15. maj 2010

Lørsdagsregn og gæstemiddag!

Regn og regn og regn. Hyggeligt når man bare er inde hele dagen, så for mig gør det ikke noget - indtil videre ihvertfald. I dag har jeg igen bare slappet af, en hel del foran computeren. Anna og jeg skal have byttet en masse musik før vi skilles i morgen. Jeg kom for noget tid siden til at tænde for fjernsynet og ser derfor lige nu Wir sind das Volk. Det er en tysk miniserie om de store demonstrationer i østberlin der var lige op til murens fald hvor "Wir sind das Volk" netop blev råbt af den dag for dag voksende folkemængde. Jeg har set andel del af serien og det er lige mig. Synes virkelig film fra den tid er spændende og kan rigtig godt lide film som Goodbye Lenin og Das Leben des Anderen. Så sidste lørdag sendte de serien igen hvor jeg så lidt af den og nu har jeg fundet ud af at mor og far også så noget af den sidst. De synes også den var god så håber på vi får den på film så jeg kan se hele serien fra ende til anden.

Serien er rigtig god og handler om nogle der kæmper mod DDR f.eks. Andreas der er flygtet til Vestberlin og derfra, via en tv-station, sender virkelighedens billede af østberlin.

I aften får vi gæster og skal derfor have god mad og skildpaddeislagkage til dessert. I morgen kommer mormor og morfar og spiser god frokost. Mor har købt Avatar til far. Håber vi får tid til at se den sammen allesammen i morgen. Anna har jo set Alice In Wonderland med far, hvilket jeg blev ret jaloux på, så jeg håber vi får tid i morgen. :)

fredag den 14. maj 2010

Shopping og Arbejde

Dejligt at være hjemme igen. Har været en lang men dejlig dag. Efter morgenmad og klargøring tog vi toget fra herlev direkte ind til fisketorvet. Herlev statio er forresten helt lavet om. De har fjernet nogle af de gamle perronbygninger og sat farvert glas i ved trappeopgangen. Vi startede ud i Stof 2000 hvor Anna købte 8 rigtig fine knapper til at peppe en cardigan op og jeg kiggede på noget stof til sådan et sammenhængende tørklæde som alle har for tiden. Jeg har endelig endelig fået købt mig en sort klassisk cardigan som jeg længe har higet efter. Yes. Den er rigtig fin og foret med stribet satin. Derudover fik jeg (endelig) købt et par bukser mere, en sort top med lang udskæring i ryggen og en rosafarvet langærme t-shirt. Derudover prøvede jeg de der sorte snørrestøvler med kilehæl som alle har nu. De var virkelig fine og behagelige, men netop fordi alle har dem så er det lidt nedern at købe dem nu. Måske bør jeg også hellere bruge pengene på et par sommersko/sandaler.


Vi spiste frokost på Kong Kaffe hvor Anna anbefalede mg spinatpandekagen med kylling og bacon og mor fik deluxe sandwiches.Bagefter fik vi selvfølgelig kaffe og delte et stykke æbletærte. Så skulle jeg også afsted da jeg skulle møde i magasin kl. 15. Puha vi havde travlt. Morten var godt nok stresset da han mente vi var for få på. Køkkenet lignede også lort. Heldigvis var vores unge tågerhoved af en fiskefrikadellesteger der og han kunne hjælpe med at vaske op. Så faktisk blev vi færdige i rigtig god tid alligevel. Da jeg først forlod magasin halv ni købte jeg lige en börka på Flintholm st. mens jeg ventede på at mor kom og hentede mig. Mums den var god, butterdejsbolle med spinat.

Forresten lige den sang jeg bliver i godt humør af for tiden. (Ligesom halvdelen af DKs natteliv)

http://www.youtube.com/watch?v=v2gRSTofDsk

torsdag den 13. maj 2010

Miniferie i Ejby!!

Hjemme i Ejby. Det har regnet en del på det sidste så haven er helt lysegrøn og de store vinbjergsnegle er allerede at se flere steder. Kan huske den grufulde dag for omkring et år siden hvor jeg kom til at køre en gammel hvid en af slagsen over med bil. Puha jeg fik det skidt o måtte ud og træde den helt ihjel. :( Øv øv. Nå men nu er haven virkelig frisk og fin og dufter skønt. Vi har fået et par solsorte på rede igen i carporten og tror helt sikkert det er de samme fra sidste år eller deres unger. Herhjemme er alting ved det gamle. Eller næsten. Der er stadig, eller endnu engang, problemer med fugten så hele mors og fars soveværelse er sprækket op og der er sat luftfugter til. Derfor sover de to på mit gamle værelse og jeg sover på Annas. I dag holdt vi mors dag middag (Lidt forsinket, det var jo mors dag i søndags). Vi tre børn stod for en middag: Tuntatar med ristet rugbrød og tangsalat, laksebøffer med hellefisk og hvidløgssmør, nye kartofter og salat med dilddressing og sherryfromage. Fisken er valgt fordi mor eeelsker fisk og hun næsten aldrig får det pga. os andre (mest de andre, jeg er blevet glad for fisk) og derfor skulle forret og hovedret begge bestå af fisk. Desserten er valgt fordi hun engang sagde hun elsker sherryfromage og fordi de fik det på deres kobberbryllup.




I dag har vi virkelig dovnet den ud over at lave maden. Jeg har stenet på computeren det meste af dagen og Anna har fået lavet lidt af sin synopsis til eksamen i radiomontager. Ellers fik vi lavet æggesalat til frokost og hygget lidt der. I morgen skal Anna, mor og mig ud og shoppe. Primært skal vi på jagt efter en gallakjole til Annas gallafest på tirsdag, men jeg glæder mig godt nok også til at prøve lidt nyt tøj. Synes jeg trænger til lidt mere spræl til mit hverdagstøj og måske noget lækkert til den tur i byen jeg skal på med pigerne fra holdet når vi har afleveret danskopgave på fredag. Vi tager på fisketorvet. Det er bare ærgeligt jeg skal på arbejde kl. 15, men tager alligevel hjem til Ejby igen bagefter.

Lørdag får vi gæster af genboen, Annas gamle barndomsveninde og hendes familie. Søndag kommer mormor og morfar på besøg til frokost. Det er bare dejligt at være hjemme og slappe helt af og høre om Annas kæresterier på skolen. :)

onsdag den 12. maj 2010

Venindehygge!!

Efter afleveringsfesten tirsdag skulle jeg selvfølgelig til læge kl. 08.00 næste morgen. Jeg var hjemme omkring kl. 03 og sov så til 06.30 for at komme ordentligt op, i bad og få en god ostemad så jeg kunne friske lidt op. Det hjalp ret godt og jeg nød morgenturen ned til lægehuset. Hun var rigtig god og hjælpsom min læge. Hun er åbenbart specialist i knoglebrud osv. og fik trykket og mærket en masse steder på min fod så nu føler jeg mig mere sikker på at den heler som den skal. Efter lægen gik jeg ned for at købe rundstykker, romsnegl og appelsinjuice til mig selv. Malene var i skole så følte jeg fortjente at hygge lidt om mig selv. Samme aften skulle jeg mødes med Elise på Good Morning Vietnam på Vestebro. Jeg var ikke så træt som man kunne frygte. Vi fik min elskede vienamesiske suppe pho (nudelsuppe med lime, grøntsager, skært oksekød og nudler) og en sjov rismelspandekage som kun lige var dampet og med svinekød og salat til, der så meget uindbydende ud, men som smagte fantastisk. Det er noget som min mor, Toke, Anna og jeg eeeelsker efter vi fik det i Vietnam. Og lige præcis på Good Morning Vietnam smager det traditionelt og rigtig rigitig lækkert.



Man kan også få Hot Pot. Tror jeg vil foreslå Anna og Toke en søskendedate hvor vi skal ud og spise Hot Pot sammen. :) Torsdag havde jeg så en aftale med Frederikke om noget eftermiddagskaffe. Vi mødtes så på Kaffeplantagen på Sankt Hans Torv hvor jeg fik en Frappé. Den var okay, men dog lidt kedelig. Burde nok have udnyttet af Kaffeplantagen laver super god varm kaffe i stedet. Det var rigtig hyggeligt at se Frederikke og tiden løb fra os. Bagefter skulle jeg mødes med Lasse og vi aftalte at spise sushi på vejen hjem. Dette gjorde vi på Z´Sushi på Østerbrogade. Stykkerne var små, men gode.

onsdag den 5. maj 2010

Opgaveuge: Sushi, Korsang og 1.maj

Min opgaveuge gik fint. Tirsdag var jeg oppe at trække tema. Trak det individuelle menneske som jeg synes er et ret ukonkret tema i forhold til de andre: det religiøse, sekulære eller demokratiske menneske. Fandt dog ud af at jeg ville skrive om individ og fællesskab men er lidt bange for jeg mere har skrevet om fællesskab end selve individet i fællesskabet. Tog udgangspunkt i etik og hvordan det kan danne ramme om et fællesskab. Men nu må vi se hvordan det går når jeg skal op i opgaven til den mundtlige eksamen d. 9.

Skriveugedagene var, fra starten af, godt fyldt op med ting der skulle nåes. Jeg havde ellers tænkt at en skriveuge derhjemme er ret smart når man har forstuvet fod men tror det endte med at jeg alligevel var frem og tilbage på krykker flere af dagene. Tirsdag var vi oppe for at trække og vi piger sad bagefter og snakkede problemformuleringer. Onsdag blev jeg hjemme for at skrive. Den dag skulle jeg ellers have været på Rådhusetog set Annas billede udstillet til sådan noget ungdomsudstilling men pga. foden blev jeg hjemme og i stedet kom mor og Anna hjem til mig med sushi og blandselvslik. DEJLIGT. Elsker sushi. Har næsten først lige lært at spise det men nu er både Malene og jeg blevet helt afhængige af sushi fra David og Sushi på Amager. Det er en rigtig underlig grill og sushibar, men de laver fantastisk store stykker sushi der smager vidunderligt. Her er lige hvad mor og Anna fik med derfra:



Torsdag mødtes vi på skolen for at udveksle ideer og blive inspireret af hinanden. Den dag gik metroen slet ikke så jeg brugte i alt 2 timer på at komme til skole. Jeg havde fået penge af mor til taxi så overvejede at tage den hele vejen til seminariet men der var også meget morgentrafik så endte i stedet med at tage bussen. Heldigvis er det så en fordel med krykker da folk er meget venlige og giver en deres plads. :) Dejligt med næstekærlighed altså. Torsdag var samtidig også den dag hvor Annas efterskolekor kom forbi og skulle synge et par sange for os på seminariet. De stod ude i vores indgangshal, både på gulvet og oppe på trapperne. Det lød fantastisk og så havde jeg muligheden for at udpege hvilke drenge Anna har noget kørende med. F.eks. Alexander som hun er meget er begyndt at blive kærester med nu >

Lørdag var det jo 1. maj og jeg havde aftalt med Line, Nini og Trine at vi godt lige kunne tillade os at tage et par timer inde i fælledparken. Så vi skulle mødes omkring kl.16 derinde af. Lige da jeg ankom til parken og stod og ringede til Trine kommer Lasses ven Aslak gående. Jeg hilser på ham og bagefter på både Lasse, Milan og hele deres gruppe. Pludselig kommer der en bagfra det er Anna som også tilfældigvis har set mig. Lidt sjovt vi lige sås da vi slet ikke havde planlagt det. Lasse han vil så gerne følge mig over til mine piger. Jeg går lidt i panik da mit telefonsignal pludselig ikke virker og jeg derfor kun ved de andre sidder tæt på Thaifood. Pludselig ser jeg dog Line som kommer gående, også lidt forvirret. Jeg kalder på hende men hun kan ikke høre og forsvinder næsten i mængden. Jeg humper efter hende, så godt jeg nu kan, men hun hører mig ikke. Så begynder en fuld mand også at råbe efter hende og til sidst stoppet hun op. Heldigvis for hendes signal virker så vi kan finde de andre. Senere på aftenen mødtes jeg igen med Malene og dem og så tog vi over til Lasse for at grille. En fast tradition. De andre blev dog trætte efter maden og tog hjem, men jeg blev hos Lasse og festede lidt inden vi gik i seng. Søndag havde vi også en rigtig hyggelig dag. Lasse og Marius skulle hente et bord så jeg sad og arbejdede med min opgave da Aslak kom på besøg. Så satte Andreas, Aslak og jeg os ud på altanen og drak kaffe i solen indtil de andre kom hjem. HYGGE. Mandag fik jeg skrevet opgaven færdig og tirsdag afleverede vi og holdt bagefter fest med terningecafe. Alle øl kostede den pris man kunne slå med to terninger, dvs. mellem 2 og 12 kr. Genialt og hyggeligt. Det blev en god aften med fællesspisning (Chilli con carne) hos Anders i hans kollektiv og derefer tilbage til fest på seminariet.