søndag den 14. november 2010

Endnu en søndag!!

Synes altid det er om søndagen der er mest tid til at opdatere bloggen. Men det er selvfølgelig klart når man har haft en hel lørdag inden til at ordne praktiske ting. Problemet er jo bare at det gjorde jeg ikke i går, så i dag har jeg egentlig en ret stram to-do-liste: Forberede fremlæggelse, skrive indstillingsopgaven færdig, læse artikel om digte og skrive notater til, læse en artikel til psykologi, evt. vaske tøj og besvare en mail fra Ditte. Nu må vi se hvor langt jeg når. Vejret er gråt og fugtigt så det er hyggeligt nok at sidde indenfor og arbejde. I morgen skal vi jo til Helsingør op til vores praktikskole og få styr på praktikforløbet.

lørdag den 13. november 2010

Almindelig hverdag igen - agtigt!!

Så er vi tilbage i de almindelige undervisningsuger igen, bortset fra at vi allerede om en uge skal i praktik. Derfor er meget af ugen gået med forberedelse af praktikundervisningen. Mandag mødtes vi i praktikgruppen, tirsdag efter dansk havde vi eksamensgruppemøde, onsdag fik vi fri fra pædagogik, torsdag havde vi praktikvejledning og gruppemøde og fredag mødtes jeg med Hærværkgruppen for at forberede fremlæggeælsen til på tirsdag. Den bliver meget kreativ med levende lys, jazzmusik og det hele. :) Synes måske bare ikke at jeg er så forberedt på hvad jeg vil sige, men det finder jeg forhåbentlig ud af i aften eller i morgen. Samtidig kom jeg til at tage ansvaret for indstillingsopgaven, hvilket måske var lidt dumt, men egentlig skal den bare rettes igennem og rundes af.

Tirsdagaften var Malene og jeg ude at spise hos mormor. Hun hentede os ved Flintholm station. Da vi kom hjem til hende, ville hun ordne maden selv så jeg viste Malene hele huset og vi tændte lys i stuen. Mormor serverede lækker tapasagtig forret med syltede små umodne ferskner, kapers, kød, pølse, syltede cherrytomater, syltede rødløg og hvidløgsflute. Mums mums. Til hovedret fik vi lam og ovnstegte auberginer. Det var virkelig lækkert og fik rødvin og vin til. Bagefter satte vi os hen i sofahjørnet med Hansnis, små stykker kage og kaffe. Det var så hyggeligt at se mormor. Jeg gav hende og Malene meget plads til at snakke så synes ikke selv jeg fik snakket nok med mormor. Overvejer at høre om hun har lyst til at komme til kaffe i morgen måske.

Lige nu er jeg jo hjemme i Ejby. Mor har 12-timers vagt fredag, lørdag og søndag så tænkte det var godt hvis jeg var hjemme og hygge lidt om Anna. Vi fik snakket og hygget i går med sushi og bland selv slik og i dag har vi spillet wii. Der var ellers nogle fra holdet ude og drikke i går, men de skrev at jeg manglede så det var meget rart..:)

I torsdags laved Line og jeg lige en spontan middagsaftale da ingen af os havde lyst til at tage hjem alene. Så efter skole tog vi hjem til hende, handlede ind til pizza, drak rødvin og hørte musik og fik snakket en masse. Det var bare så hyggeligt. Hun skulle til Esbjerg samme aften, så vi fulgtes afsted, begge ærgelige over at vi ikke kunne tage på værtshus i stedet da vi var kommet i ret god rødvinsstemning. DSB har jo kørt uregelmæssigt pga. en nedfalden ledning og det gik desværre også ud over Line der kom en time senere afsted. Jeg tog hjem for at kigge på indstillingsopgave. (Måske ikke så seriøst som det burde være).

Hærværk af Tom Kristensen

Vi har arbejdet med bogen Hærværk af Tom Kristensen i dansk. Den handler om hovedpersonen Ole Jastrau der slipper alle borgerlige bånd og søger ind til sin sjæl via druk og jazz. Han starter med at have et ganske almindeligt liv med kone, barn, lejlighed og et godt arbejde som anmelder ved Dagbladet ("Politiken"). Efterhånden klippes alle forbindelser til hans tidligere liv dog over og han begynder at svæve gennem tilværelsen på rusen med sin nye bekendte Steffensen. Det er en tung bog når man ikke kender til motivet og jeg synes den virkede meget kedelig i starten. Men efterhånden som vi arbejdede med hovedpersonen, det med at finde sjælen og jazzens betydning så åbnede bogen sig for os og nu glæder jeg mig til at læse den igen engang. Pludselig er bogen fyldt med symboler og beskrivelser af den deroute Jastrau har valgt. Fantastisk at opdage at der ligger så meget mere bag en historie end man først lige tror. Vi så også filmen på et tidspunkt i forløbet og der var selvfølgelig udeladt alt for mange ting når man kender historien, men for nogen der ikke har læst bogen tror jeg filmen føles meget lang i og med at det er 2 timer hvor der nærmest ikke sker andet end druk og jazz og druk.

Hærværk: Det gik super godt. Ægte hærværkstemning: Mørkt lokale, duge og lys på bordene, jazzmusik og gamle billeder fra KBH på smartboardet, thebirkes og kaffe til de gode elever. Det fungerede. Tror vores lærer syntes det var hyggeligt. Selve fremlæggelsen var også god og tror vi formåede at gøre det både spændende og lærerigt.



Bogen kan ret sikkert læses som en slags selvbiografi overTom Kristensens eget liv, både med alkohollen og arbejdet på en stor avis. Bogen slutter også åbent, så man kunne forestille sig at Ole ender med at skrive en roman lige som Tom K. selv har gjort.

Kærestesorg!!

Anna skulle måske have sovet hos mig fra fredag til lørdag, så jeg havde sat lyd på min telefon så hun kunne ringe hvis hun skull ind. Det gjorde hun ikke. Til gengæld var der kommet en sms da jeg vågnede. Der stod at hun var færdig med sin kæreste, at han var et svin osv. Det viste sig så at hun havde mødtes med ham efter fredagsbaren og han har slået op med hende. De gik på pause en uge inden fredagsbaren, men efter at have været forbi os ringede hun til ham og ville høre hvad der skulle ske med dem. Så mødtes de på en station hvor de sad meget meget længe og han forklarede at han føler sig fængslet osv. osv. Stakkels min dejlige søster. Hun tog med ham hjem for at sove en sidste nat, hvilket hun både har fortrudt og været glad for siden. Jeg skev for at høre hvor hun var og om hun ikke ville hjem til mig og slappe lidt af, få noget mad og snakke om det hvis hun havde lyst. Heldigvis var det lige en dag hvor jeg kun skulle vaske tøj og så til Lasses housewarming om aftenen. Så hun kom hjem til mig og spiste god morgenmad og så lagde vi os ellers ind i min seng under hver vore dyne og snakkede, hun grad og jeg trøstede, men vi fik også grint og snakkede om hvordan vi begge to nu skal ud og leve livet som singler. :) Hun blev også mens Malene, K. og jeg var nede for at vaske tøj (Den dag hvor K. købte 6 kolde juleøl til os - dem kunne jeg godt nok ikke lige klare der). Der trak tiden godt nok lidt ud og vi skulle også lige have sushi på vejen tilbage og da vi endelig kom hjem havde hun lige snakket med mor, så der var hun igen blevet rigtig ked af det. Det var hårdt. Jeg fik dog muntret hende lidt op igen og fulgte hende ned til metroen selvom jeg var begyndt at få ret travlt. Det hjalp at vide at hun nåede at blive lidt gladere igen på vej til metroen og da hun kom hjem så de film derhjemme, Chocolat. :)

Jeg fik sat nogle forskellige rester øl i fryseren så de kunne nå at blive kolde og fik fantastisk hurtigt barberet ben og noget festligt tøj på. Heldigiv var Trine også lidt sent på den så vi kunne nå at følges med bussen fra Amager. Jeg fik 2 FF´ere øl med (mine nye alkoholiker yndlings øl), 2 gyldne damer og en almindelig carlsbergrest fra Roskilde. Mums mums. Da Trine og jeg kom hjem til Lasse stod han og Emil ude i køkkenet og det første de spurgte om var om vi også var total bombede (Efter J-dag dagen inden). Men festen blev alligevel rigtig god. Det var rigtig hyggeligt, men vi fik da også minglet lidt med det andet rum og vi fik sat lidt gang i dansegulvet. Da kl. var omking 05 tog Nini, som den sidste fra holdet hjem, men jeg blev, var simpelthen for smadre til at skulle tage bussen. Vi endte så 5 mennesker i sengen og ville gerne have natmad. Ingen gad at hente så vi prøvede at slå om det, men det gik ikke rigtigt da mig og en der hedder Stine allerede lå godt puttet ned under dynen så Lasse og en pige tog afsted (Som han senere var på date med) og hentede shawarma til os alle. Vi tre der var tilbage lovede ikke at falde i søvn imens, så først snakkede vi lidt om Lasse og om hinanden, men det endte selvfølgelig med at vi sov da de kom tilbage. Lå faktisk overraskende godt. Efter maden faldt vi alle sammen i søvn. Jeg vågnede omkring 08.30 og listede lige så stille ud og hjem. Da vejret var helt fantastisk gik jeg hele vejen fra Nørrebro til Nørreport. Fantastisk tur. :)

onsdag den 10. november 2010

Så gik der lige en uge til...!!

Tiden går jo sindssygt stærkt for tiden. I går prøvede vi at se om vores glemte lyskæde ude i træet på vores vej virkede - det gjorde den. Det er e lyskæde som vi lige siden sidste jul har snakket om skulle ned, men nu er der pludselig gået et år og vi kan lige så godt lade den hænge. Tiden flyver altså afsted. Sidste uge fik vi afsluttet vores tværprofessionelle projekt og fik en god fremlæggelse ud af vores løsningsforslag og logbog og blev selvfølgelig godkendt. Det var helt vemodigt at sige farvel til sin gruppe, men håber vi vil se hinanden i fremtiden, enten på skolen eller til hinandens fredagsbarer. :) Om fredagen var der jo J-dag fredagsbar på vores semi, for både pædagoger og lærere. Jeg mødtes med nogle af pigerne fra holdet efter fremlæggelserne og spiste frokost og derefter købte vi øl i kiosken for at varme lidt op inden baren åbnede kl. 15. Så kørte aftenen meget af sig selv. Vi fik snakket og grint en masse. Anna og hendes veninde kom på besøg. Jeg fik snakket og senere i min store brandert overfaldt Anders. Fik snakket med mine pædagoger og drukket en masse juleøl. Det var bare en super god aften hvor man bare rendte rundt hele aftenen. Da Anna og hendes veninde kom var jeg allerede godt fuld og fik da også købt dem en stor juleøl hver og fik dem med ud at danse. Lige pludselig var veninden dog blevet dårlig, havde brækket sig ud over vores trappe og blevet hjulpet ned i vores omklædningsrum hvor hun lå og brækkede sig i en pose. Anna fik ringet efter hendes mor, vi fik fundet hendes taske og hun blev sendt hjem. Så tog Anna selv afsted ud til Christiania hvor hun skulle mødes med nogle veninder. Jeg selv fortsatte aftenen inde ved bordet og vi endte med at være tre piger tilbage da festen sluttede. Vi tog derfor på Endestationen tæt ved og købte en øl. Dét skulle jeg aldrig have gjor for lige der kunne jeg mærke hvor udkørt og fuld jeg var. Jeg drak ikke engang ud før vi tog afsted igen. Jeg sov meget godt den nat. :). Lisa skrev godt at hun ellers havde fået en til at skrive os på gæstelisten til et spillested hvor de sad 8 singlefyre. Øv øv. Men ja sådan er det med fredagsbarer, der holder man ikke hele natten - vi må gemme byturen til en anden dag.

Søndag!

Søndag fik jeg slappet rigtig godt af inden jeg skulle mødes med Toke. Vi mødtes kl. 17 og spiste tidlig aftensmad med pizza- og salatbuffet og fik kæmpe colaer til. Måske lidt dumt når man skal i biografen. Derefter fik vi snakket lidt om hans højskole og den turné de skal på snart og hvilke koncerter der er på skolen. Så blandede vi slik og så The Social Network der handler om opfinderen af facebook. Den var super godt lavet med nogle fede replikker og god musik.

mandag den 1. november 2010

Forførende weekend!!

Forført til druk!! Fredag var ellers den dag hvor Christine og jeg havde arrangeret rødvinsaften med spil og hyggestemning hjemme hos hende. Efter skole (Vi er i gang med det tværfaglige projekt hvor vi arbejder sammen med pædagoger) besluttede nogle fra min gruppe sig om at de da skulle til pædagogernes fredagsbar. Da jeg vidste jeg ikke kunne tage med derover foreslog jeg at vi kunne starte med en enkelt øl nede i vores gård. Den var de med på. Så alle 7 (Julie/Anja var syg) satte os ned i gården, selv Line der havde sit barn med kom med ned. Nicolai startede med at give en runde af nogle lidt stærkere og meget lækre øl. Senere gav jeg en omgang og til sidst gav Janne en. Helt perfekt. Vi endte med bare at sidde os tre da de andre skulle noget. Forinden var jeg dog kommet til at købe en pose slik til lines pige - lidt pinligt da jeg fandt ud af at de ikke får slik derjemme og det var da også lidt pinligt at være ovre i kiosken og købe en bunke stærke øl mens man holdt en lille sød pige i hånden. Hehe. Men det var også hyggeligt at prøve sine pædagogiske egenskaber af..:) Trine kom over og sad lidt med os. Da klokken nærmede sig fem ville de andre over til pædagogerne og da vi havde en fantastisk stemning tænkte jeg at jeg da lige kunne nå med en lille times tid. Trine tog så hjem da hun ville gøre sig klar til rødvinsaftenen. Jeg sad så bag på cyklen på vej over til pædagogerne og var allerede i ret godt humør. Lige der ringer Christine så og siger at hun er blevet syg og at vi enten må rykke daten eller aflyse. Jeg bliver egentlig glad for så kan jeg jo blive til fredagsbaren og prøver så at ringe til nogle af de andre og overtale dem til at komme derover i stedet. Det ender dog med at de rykker spilaftenen hjem til Line og får en rigtig hyggelig og sjov aften, som jeg godt ville have været med til, men det må blive en anden god gang.

Da vi ankom til fredagsbaren så jeg vores gode ven Kicha fra hold 8 som sad sammen med sin gruppe. Jeg blev så glad for at se hende at jeg løb hen og krammede hende og smadrede så mit hoved ind i en jernpæl der stod og holdt taget over os. Pinligt. God ankomst. Vi gik ind og fandt et bord i det meget lille hus og Nicolai gav første omgang øl. Der var bare god stemning hele vejen igennem. Sarah kom også, som var taget tidlgere afsted, og var super glad for at se os. Vi var også udenfor hvor jeg tabte min ring. Det var jeg ret ked af det over, men Nicolai lovede at han gerne ville skaffe en ny en til mig. Min nye gode ven. Heldigvis fandt jeg den ude på jorden, helt tilfældigt, lige inden vi skulle videre. Vi tog videre til en bar (deres udgave af vores Børma), et snusket værtshus med flaskeøl og tung røg og var der i nogle timer. Vi spillede snyd og mødte nogle flere af pædagogernes venner. Nicolai fik vist flirtet med en pige, men jeg ved endnu ikke hvor meget det blev til, for jeg tog hjem omkring kl. 00.30. I dag fik jeg så at vide at de var endt i byen, men glæder mig til at høre den fulde historie i morgen. Tænk hvad et par øl kan gøre, nu har vi pludselig så meget at snakke om. Tsk tsk.

Lørdag skulle jeg jo op på arbejde så fik ikke sovet hele 8 timer, men var alligevel okay udhvilet. Kunne dog godt mærke at jeg glædede mig til at komme på arbejde og få kold cola og appelsinjuice til at lindre tømmermænd. Der var godt nok ikke meget at lave før senere på dagen. Lidt ærgeligt da jeg godt kan mærke at der ikke er så meget brug for mig i cafeen længere. Tror på at Luan gerne vil beholde mig, fordi jeg er god, men tror bare ikke han kan give mig nok vagter - må hellere i gang med at lede efter noget supplerende arbejde. Efter arbejde havde jeg god tid til at slappe lidt af til noget fjernsyn før jeg skulle gøre mig klar til Drone med Emil, Lasse og Line fra holdet. Fik spist dejlige rester spaghetti med kødsov inden jeg tog afsted og kom selvfølgelig til at stå og prøve forskellgie bælter frem og tilbage i alt for lang tid. Typisk mig at stå med de samme ting på frem og tilbage foran spejlet. Nå, men afsted kom jeg. Det begyndte selvfølgelig at regne på turen, men det gik, for havde det lækre morstrikkede tørklæde på. :)

Jeg kom op til Lasses nye lejlighed hvor Emil var den første gæst og sad og tjekkede priser til vores studietur. Senere kom Line og så fik vi drukket nogle øller, spillet noget kort og snakket og sladret. Omkring 22-23.00 tiden tog vi ned til baren (det gamle apperatet) hvor vi fik snakket om der personer der kom ind og drukket flere øl OG set forsangeren i Mew. Senere ville vi ned og danse, men det er det sted man må ryge så der var sindssygt mange mennesker og alt for meget røg. Derfor tog Line og Lasse videre på kebab, men Emil og jeg blev og dansede indtil de lukkede. Derefter tog vi lige kort på morgenværtshus (Hvor vi blandt andet snakkede med en pige udklædt som goilla i anledning af halloween.) God aften. :)

Biotur med brormand.