søndag den 3. oktober 2010

"Intet nyt fra vestegnen"

I går var jeg i Glostrup Storcenter med mor.Vi skulle bare lige handle lidt i føtex og jeg skulle ned og låne en bog til dansk på biblioteket. Kom dog også lige til at gå forbi H&M hvor jeg selvfølgelig kom til at købe et par stykker sort, sort, sort tøj. Bagefter skulle vi ned til grønthandleren for at købe koriander (til min nuddelsuppe som jeg skulle lave til om aften) men vi stoppede op på vejen da centeret i anledning af deres nyrenovering serverede gratis kæmpegifler og kaffe. Det måtte da lige udnyttes, så vi tog en giffel og en kaffe hver og fik sat os hen på en bænk hvor vi sad som sådan nogle rigtige "intet nyt fra vestegnen"s folk. Men det var ret hyggeligt. Da vi kom hjem fik jeg kigget lidt på lektier inden jeg gik i gang med nuddelsuppe som blev super god igen igen. Nu har jeg også kun spist den 4 gange indenfor de sidste uger. Først da jeg lavede den til Malene og jeg, så til Josephine, Sarah og mig, i torsdags til højskolerne og mig og nu til familien og mig. Man må jo prøve sig af og forbedre. :) Den er ihvertfald lækker og smager lidt ala den elskede vietnamesiske phó-suppe som virkelig er en suppe alle i min familie holder af. Efter maden så vi Das Beider-Manhoff kompleks der passede perfekt i forhold til mit endelige valg om at blive tysklærer. Den var god, men også lidt svært at følge med i.

I stod jeg tidligt op og spiste morgenmad med mor og brugte så en del tid på at gøre mig klar inden jeg skulle mødes med Syheyla som jeg ikke har set i lang tid. Hun kom og hentede mig omkring kl. 12 og så kørte vi afsted til Rødovrecentret. Vi startede med at spise frokostsandwiches på en cafe og tog så i B-young før vi drak kaffe og spiste æblekage på mammamia. Det var bare så hyggeligt at se hende igen. Vi har det bare så godt sammen og slapper af i hinandens selskab selvom vi ikke har set hinanden i næsten et halvt år. Håber vi snart finder en ny dato - evt. skulle hun komme til videoaften hjemme hos mig.

Har besluttet mig for først at tage hjem i morgen da jeg ikke lige kan overskue en tom lejlighed for tiden og så kan jeg nå at lave lidt lektier nu, inden vi skal spise. Så kan jeg også have endnu en hyggelig aften i familiens skød. Heldigvis er der jo ikke længe til at jeg skal se dem igen da vi skal til jylland og besøge bedste og resten af familien i efterårsferien....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar