onsdag den 25. august 2010

Mittwoch!

Mittwoch. Onsdag. Torsdag. Fredag. For tiden flyder alle dage lidt sammen for mig synes jeg. Der er ihvertfald ikke den store forkel på om det er hverdag eller weekend. I går fik vi besøg af Christinaerne og den ene startede med at påpege at Malene og jeg drak rødvin en simpel tirsdag og det tænker jeg da slet ikke over. Jeg var fuld i mandags da vi drak lidt øl, hindbær daqurries og white russians efter arbejde og jeg regner også med at være lidt fuld i dag når jeg skal mødes med nogle af dem fra studiet.



Suppen i søndags var faktisk lidt skuffende. Jeg fik tomatsuppe med rygeost og synes egentlig den var ret så sur og uinteressant. Men det var et rigtig hyggeligt sted med god betjening. Efter suppen gik vi over på en kaffebar tæt på og drak vores varme chokolade, frappé, alm. kaffe og latte udenfor. Det var en rigtig hyggelig og befriende aften hvor vi alle sammen fik snakket godt igennem og jeg kunne komme af med nogle af de ting jeg for tiden går og roder med. Vi har allerede aftalt en dato til næste gang.



I mandags var jeg så på arbejde og bagefter drak vi lidt efter arbejde. Malene fulgte mig ned til biblioteket og i det sammen chefen så at hun var med fulgte han efter hende for at byde hende en kop kaffe. Lidt efter kom hun over og han lavede to lækre latter til os. Hun ville sætte sig indenfor og læse i sin bog men han nærmest tvang både mig og hende med ud bagi hvor vi kunne drikke vores kaffe mens han storflirtede til Malene. Det var selfølgelig ikke gengældt og han ved godt hun har en kæreste. Hun undslap ham dog til sidst, men han nåede lige at invitere hende med til arbejdsfesten som (åbenbart) er på fredag. Det er en stor grillfest for hele bygningen med mad og drikkevarer. Bliver nok ikke det bedste vejr så vi skal sikkert sidde indenfor. Tror jeg tager med. Hvem siger nej til gratis grillbøffer og rødvin??



Tirsdag: Oprydning, flytteprojekt, rodeprojekt, koldskål, christinaerne, hygge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar