søndag den 23. maj 2010

Girls Night Out!!!

Vi skulle mødes på Østerbro hos Nicole som bor på præcis samme gade som Lasse. Det var fantastisk godt vejr at cykle afsted i, der omkring kl. 17:40. Solen skinnede og der var masser af folk på gaderne. Jeg mødtes med Trine ved Holmbladsgade og vi cyklede videre og mødtes med Lisa ved søerne. Derfra kørte vi af en vej jeg ikke kendte op til panuminstitutttet hvor jeg kendte vejen fra. Det vil sige at jeg altid har kørt en omvej når jeg har skullet hjem til Lasse.

Da vi ankom vi ankom hos Nicole gik der ikke lang tid før vi fik bestilt sushi fra z-sushi. 104 stykker til 898,-. Det var ikke det bedste egentlig, men ret fedt fordi vi fik sådan et kæmpe fad og hapse fra. Hyggeligt. Flere af os drak hvidvin til. Så sad vi bare og snakkede og AnneMette stylede. Jennie fik krøller på sådan en -vend-glathjernet-180-grader-måde hvilket gav super flotte krøller. Nini fik også krøller af Nicole og jeg fik glattet hår af Line. Blev faktisk meget pænt. Desværre faldt en del piger fra i løbet af aftenen. Jennie fik ondt i maven, AnneMette havde lidt kærestersorger, Lisa skulle tidligt op og Christine hun tog metroen videre hjem i stedet for at stå af på Nørreport. Typisk. Men indtil da var det nu alligevel vældig hyggeligt med "jeg har aldrig leg" hvor vi fandt ud af at Christine flere gange har været sammen med Emil fra vores hold og én gang med Anders fra hold 6.


Vi startede på Francis Pony, på Gråbrødre Torv, hvor Emil, Mads og en ven joinede os. Der var happy hour indtil kl. 12 så vi kunne få, pænt stærke, drinks til ens pris 60 kr. Det var meget fint bortset fra at jeg endte med at betale for både Lizette og Emils også så de skylder mig i alt lige 90 kr. og det er irriterende når jeg ikke ser dem igen foreløbigt. Da vi gerne ville videre og danse forslog Emil kulørbar og da jeg ikke kendte stedet så godt tog vi derhen. Det er bare ikke mig. Musikken er nedern og menneskerne er nedern da de alle ligner sådan nogle rigtig forstadsmennesker fra Glostrup og de unge mødre. Desværre ville jeg jo gerne med ind og danse så jeg betalte 80 ialt for indgang og garderobe. Lizette og Nini var kloge og satte sig udenfor i stolene i stedet, foran Den Røse Baron. Jeg var også kun lige inde og vende til en enkelt dans før jeg satte mig ud igen. Men så sad vi også rigtigt og hyggede indtil kl. 04 eller sådan. Da vi skulle hjem kunne Nini ikke huske hvor hun havde sat sin cykel..stakkel..håber hun har fundet den...Trine og mig kørte hjem til Amager sammen..Vejret var stadig lækkert og det var ved at blive lyst. God aften. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar