Efter afleveringsfesten tirsdag skulle jeg selvfølgelig til læge kl. 08.00 næste morgen. Jeg var hjemme omkring kl. 03 og sov så til 06.30 for at komme ordentligt op, i bad og få en god ostemad så jeg kunne friske lidt op. Det hjalp ret godt og jeg nød morgenturen ned til lægehuset. Hun var rigtig god og hjælpsom min læge. Hun er åbenbart specialist i knoglebrud osv. og fik trykket og mærket en masse steder på min fod så nu føler jeg mig mere sikker på at den heler som den skal. Efter lægen gik jeg ned for at købe rundstykker, romsnegl og appelsinjuice til mig selv. Malene var i skole så følte jeg fortjente at hygge lidt om mig selv. Samme aften skulle jeg mødes med Elise på Good Morning Vietnam på Vestebro. Jeg var ikke så træt som man kunne frygte. Vi fik min elskede vienamesiske suppe pho (nudelsuppe med lime, grøntsager, skært oksekød og nudler) og en sjov rismelspandekage som kun lige var dampet og med svinekød og salat til, der så meget uindbydende ud, men som smagte fantastisk. Det er noget som min mor, Toke, Anna og jeg eeeelsker efter vi fik det i Vietnam. Og lige præcis på Good Morning Vietnam smager det traditionelt og rigtig rigitig lækkert.
Man kan også få Hot Pot. Tror jeg vil foreslå Anna og Toke en søskendedate hvor vi skal ud og spise Hot Pot sammen. :) Torsdag havde jeg så en aftale med Frederikke om noget eftermiddagskaffe. Vi mødtes så på Kaffeplantagen på Sankt Hans Torv hvor jeg fik en Frappé. Den var okay, men dog lidt kedelig. Burde nok have udnyttet af Kaffeplantagen laver super god varm kaffe i stedet. Det var rigtig hyggeligt at se Frederikke og tiden løb fra os. Bagefter skulle jeg mødes med Lasse og vi aftalte at spise sushi på vejen hjem. Dette gjorde vi på Z´Sushi på Østerbrogade. Stykkerne var små, men gode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar