I går var jeg sammen med min mor og mormor. Vi var med i et forskningsprojekt der undersøger om gang er arveligt betinget. Dvs. at vi tre, tre generationer, skulle gå frem og tilbage foran videokameraer på et gulv der så målte vores aftryks styrke. Man skulle gå halvanden time hver så det tog en del tid. Vi fik så sat sådan nogle underlige dutter på hele vejen op langs benene så computeren kunne registrere vores nøjagtige bevægelser. Vi var der kl 10 hvor mormor allerede havde gået det meste af sin tur, men alligevel gik vi først derfra 15.30, men SÅ skulle vi da også endelig ud og have en velfortjent "frokost". Brunch. Mormor havde læste om nogle gode cafeer tæt på Sankt Hans Torv så der tog vi hen. Men efter at have vadet lidt frem og tilbage og ikke fundet noget der så ud af noget (Hun kunne ikke huske cafeernes navn) satsede vi i stedet på Cafe Sebastopol. Her bestilte både mormor og jeg brunch - så fik vi både lidt frokost og lidt eftermiddagssødt - og mor fik en vegetarsandwich.
Dejlig brunch. Blev glædeligt overrasket. Jeg bestiller altid kun brunch hvis der også lige er en pandekage med sirup til, men bliver rigtig ofte skuffet fordi pandekagen ofte er tyk og tør på den kedelige måde. Men her var pandekagen super lækker - sprød og blød på samme tid. Udover pandekage fik jeg røræg, bacon, ost, kompot, stegt krydret pølse og yoghurt med syltede bær. Alt var godt, der skulle bare have været lidt mere bærkompot til yoghurten.
Jeg elsker brunch. Det er et forfærdeligt spise, fordi den bedste brunch er når der er buffet og man så bare spiser og spiser...og spiser......Vi har (desværre) en rigtig lækker cafe tæt på os hvor der bare er drømme brunchbuffet med pandekager, æg og bacon, röstikartofler, salater, lakseruller, 3 slags kager, brød, rugbrød, pålæg, skæreost, brie, nutella osv osv. DEEEJLIGT. Det bedste er tømmermandsbrunch hvor man bare er ligeglad med hvad man spier...Det kan vi li´... :D
I stedet for lækkert brunchbuffetbillede, som jeg ikke lige har, kommer der lige et billede af vores elskede kridttavle i køkkenet.
Her skriver vi små hilsener og citater eller laver nogle fine billeder. :)
- Ditte -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar