mandag den 22. marts 2010

Min nye ven

Har fået en ven i mit vindue, en sød blåmejse - tror jeg vil kalde ham Bent. Med i mit vindue mener jeg i træet foran mit værelsesvindue. Er så heldig at have et træ. Da vi flyttede ind i lejligheden så jeg det først som et problem, da jeg tænkte det ville skygge for sollyset. Men min mormor fik mig på andre tanker, da et træ jo er fuld af liv, er smukt, og det er spændende at følge gennem årstiderne. Så nu er jeg glad for mit træ og selvfølgelig Bent.

I lørdags fik jeg faktisk bagt boller, men har haft lidt travlt, så har ikke nået at få skrevet. Men de blev faktisk gode, måske lidt tørre selvom der kom både squash og yoghurt i. Hm. Men man skal jo lære det og de smager rigtig godt når de bliver lunet lidt.

Siden i lørdags har jeg godt nok haft en del at se til synes jeg. Eller det vil sige, jeg havde egentlig en afslappet lørdag, hvor jeg intet lavede indtil om aften, hvor jeg skulle til housewarming på Nørrebro. Jeg mødtes først med to fra min praktikgruppe og drak øl og rosévin og det var bare rigtig hyggeligt. Vi nåede godt nok at blive lidt fulde før vi endelig tog videre, så det var lidt sent før vi nåede frem. Resten af aften gik med hygge, for mange mennesker på én altan, dans til bullerfnis og det brune punktum, hvidvin og fællessang - alt der skal til for en meget vellykket aften. :)
Søndag skulle vi så, meget belejligt, skrive videre på vores opgave som skulle afleveres i dag. Vi mødtes kvart i to, fik udvekslet situationer fra aftenen før og bestilt quesadillas fra The Taco Shop, inden vi kom rigtigt i gang med opgaven og derfor var jeg først hjemme kl. 7 om aftenen. Men vi havde faktisk en god og hyggelig arbejdssøndag sammen. Da jeg kom hjem spiste jeg yoghurt med frugt til afstensmad og så Arn, som er min nye søndagsoverspringshandling...

I dag fik vi så ENDELIG afleveret vores opgave. Det var godt nok en lang proces at få den færdig. Var så på arbejde bagefter, så nu føler jeg virkelig at jeg fortjener at slappe helt af. Det gør jeg til fjernsyn og netsurfing og snart vil jeg ind i seng. I morgen har jeg fri men Malene kommer hjem fra sommerhus og vi skal godt nok have ryddet op og have gjort rent, da det er blevet lidt forsømt pga. intense studieperioder. Godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar