søndag den 2. januar 2011

Overvejelser for det nye år (Nytårsfortsæt)

Havde jo egentlig tænkt mig at skrive mine overvejelser for det nye år ned INDEN det nye år. Men det nåede jeg ikke så derfor kommer de nu. Nytåret er jo netop et tidspunkt der gør at man stopper op og tænker over sit liv og i sær måske hvad man selv kan gøre eller kunne gøre for at gøre det bedre.

1) Jeg er desværre en rigtig doven pige og det ville jeg gerne arbejde med. Tror det er fordi jeg altid har gang, eller prøver at have gang i en masse projekter. F.eks. hylder på mit værelse, min væg der skal males, plakater der skal hænges op og en masse bøger der skal læses. Har altid en masse gode ideer, men gør ikke noget ved det og ergo bliver jeg stresset og føler aldrig jeg bliver færdig. I det nye år vil jeg tage et skridt ad gangen og forsøge at blive lidt mere praktisk. F.eks. foreslog Jannies kæreste at jeg kan slå to fluer med et smæk og lytte til en lydbog mens jeg maler min væg. God idé. Tror det skal være det første projekt jeg får gang i.

2) Tandlæge. Jeg skal til tandlæge snart. For det første er det snart over 2 år siden og for det andet er jeg ved at få en visdomstand som genere og måske skal ud.

3) Biblioteksbøder. Jeg er den dårligste til at aflevere bøger på biblioteket, igen ren dovenskab og glemsomhed. Dette gør at jeg altid lige skal betale en lille bøde for en eller flere bøder og der går mange af mine penge altså til.

4) Ikke købe tøj jeg ikke er sikker på ELLER i det mindste aflevere tøjet tilbage igen. Jeg er rigtig god til lige at komme til at købe en eller anden bluse eller nederdel med hjem og så ligger den i en pose i lidt for lang tid og pludselig kan jeg ikke tøjet længere. Det resulterer for det meste i af jeg har en masse tøj jeg ikke går med (mange penge spildt) eller at jeg får tillusket mig et tilgodebevis som jeg glemmer og ikke får brugt.

5) Min økonomi. Ud fra ovenstående to punkter kan man allerede der se at jeg skal arbejde med min økonomi. Forstår ikke hvad der er sket på det sidste for selvom jeg nu også får su-lån så har jeg altid aldrig helt nok. Jeg må snart få lagt mig et ordenligt budget og Malene og jeg skal være bedre til at handle i rema og vi skal være bedre til at spise rester og ikke smide så meget mad ud.

Ovenstående punkter skal jeg simpelthen se at forbedre for ellers tror jeg da ikke jeg får råd til udveksling og sprogkursus i Berlin til næste år eller for den sags skyld nogensinde lærer at få styr på min økonomi og mine projekter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar